Nikkel

 

Nikkel er et metal, der kan frigives fra blanke metalgenstande som f.eks. smykker, knapper, lynlåse, spænder, briller, mønter, nøgler, mobiltelefoner og værktøj.

Nikkel kan trænge gennem huden og påvirke  immunsystemet, så der opstår nikkelallergi.

Nikkelallergien opstår ved længerevarig, tæt hudkontakt med en blank metalgenstand, som frigiver nikkel i en vis mængde. De fleste blanke metalgenstande er vi kun i kortvarig kontakt med. De medfører derfor ikke risiko for nikkelallergi.

Smykker, briller og spænder var tidligere den hyppigste årsag til nikkelallergi, men EU lovgivning sætter i dag en grænse for, hvor meget nikkel, der må frigives. Dog kan smykker mm. købt uden for EU indeholde mere nikkel. Desuden yder loven ikke fuld beskyttelse af alle og bliver heller ikke altid overholdt.

Der kan også frigives nikkel fra:

  • Mobiltelefoner kan frigive nikkel fra metaldele, der er i kontakt med huden. Videncentret undersøgte i 2008 nikkelfrigivelse fra 41 mobiltelefoner fra to forskellige internationale firmaer, der tilsammen dækkede ca. halvdelen af markedet i Danmark. 19,5 pct. af telefonerne frigav nikkel fra en eller flere steder, der kunne være i kontakt med huden, typisk logo, knapper og kabinet. Heraf frigav 7,3 pct. nikkel fra flere områder af telefonen.
  • Værktøj kan have nikkelholdige dele, der kan komme i kontakt med huden (Lidén et al, 1998).
  • Rustfrit stål kan indeholde nikkel, men frigiver normalt så minimale mængder, at det er sjældent, det giver eksem hos allergikere ved almindelig kontakt. Dog kan det være et problem i særlige erhverv.
  • Nikkel i kosten kan hos enkelte nikkeloverfølsomme give anledning til eksem på hænderne. Evt. diætbehandling skal altid aftales med lægen. Læs mere om fødevareallergi.
  • Legetøj og musikinstrumenter er også i fokus som udløsere af nikkelallergi, men der mangler undersøgelser på området.
  • Nikkel anvendes derudover også i industrien.

Se film om hvad nikkelallergi er

Se også film om:

 

Smykker, briller, ure og spænder

Disse genstande var tidligere den hyppigste årsag til nikkelallergi. Nu er der en lovgivning, der gør at der er sat en grænse for nikkelfrigivelsen for disse genstande. Vær opmærksom på at ældre smykker, briller og lignende eller genstande købt uden for EU kan frigive mere nikkel end lovgivningen tillader. Man skal også være opmærksom på at lovgivningen ikke altid respekteres.

Mobiltelefoner

Der er rapporteret om en række tilfælde af nikkeleksem forårsaget af mobiltelefoner. Disse rapporter kommer fra Frankrig, Italien, Østrig og senest fra Canada. I de fleste tilfælde har der været tale om personer, som anvendte deres mobiltelefon i et betydeligt omfang dagligt. I det danske netværk af hudlæger, der overvåger allergi i Danmark er der indtil videre registeret enkelte patienter med allergisk nikkeleksem efter mobiltelfonbrug. Problemet er formentlig af større omfang end hvad, der hidtil er registreret, da hverken læger eller forbrugere har været opmærksom på denne mulige årsag til allergisk nikkeleksem.

Videncenter for Allergi har i den anledning foretaget en undersøgelse af nikkelfrigivelse fra 41 mobiltelefoner fra to forskellige internationale firmaer, der tilsammen dækker ca. halvdelen af markedet i Danmark.

I alt 8 ud af 41 (19,5 %) af telefonerne frigav nikkel fra en eller flere steder, der kan være i kontakt med huden, typisk logo, knapper og/eller kabinet. Heraf var der 3 telefoner (7,3 %), der frigav nikkel fra flere områder af telefonen. Telefonerne blev testet med en spottest for nikkelfrigivelse (Thyssen JP et al. Contact Dermatitis 2008:59:1:38-42).

I en anden ny undersøgelse fra Canada testedes 23 mobiltelefoner, heraf frigav 10 (43 %) nikkel (CMAJ. 2008 Jan 1;178(1):23-4.).

Man kan ikke se på det blanke metal, om det frigiver for meget nikkel. Man må derfor henvende sig til producenten/forhandleren eller selv teste sin telefon for nikkelfrigivelse. Der kan være forskel på nikkelfrigivelse fra identiske mærker/typer af telefoner, da de forskellige komponenter af telefonen kan være produceret forskelligt. Det nytter derfor heller ikke at teste demoversionen i en butik. Det er kun ved at få oplysninger om/teste den mobil, man bruger, man kan være sikker på om nikkel frigives.

Værktøj

Håndholdt værktøj kan have metaldele, som kommer i kontakt med huden, som fx på håndgrebet. En svensk undersøgelse fra 1998 viste at 27% af 565 stykker håndholdt værktøj med metaldele, der kunne komme i kontakt med huden, frigav nikkel, dvs. var positiv i nikkeltesten. (Lidén C et al. Contact Dermatitis 1998;39:127-31)

Rustfrit stål

Selvom rustfrit stål indeholder betydelige mængder nikkel, tåler de fleste med nikkelallergi hudkontakt med rustfrit stål i fx. urremme. Det skyldes at nikkel er så fast bundet i det rustfrie stål, at der normalt kun frigives minimale mængder fra stålet.

Nikkelallergi viser sig som et eksem, dvs. rødme, blæredannelse og eventuelt sår i huden.

Nikkeleksemet begynder altid dér, hvor der er hudkontakt med den genstand, der frigiver nikkel.

Øreringe med for høj nikkelfrigivelse vil f.eks. give eksem på øreflipperne, mens sakse vil forårsage eksem i hænder og mobiltelefoner typisk omkring øret og på kinden, hvor ansigtet er i kontakt med blankt metal fra mobilen.

Eksemet kan sprede sig til andre områder af kroppen, hvis årsagen ikke fjernes.

Eksemsymptomerne varer i dage til uger, men det kan også blive kronisk.

Kan give håndeksem

Personer, der er udsat for store mængder nikkel på huden, eller som er udsat for nikkel på hænderne, kan endvidere udvikle håndeksem.

Håndeksem forårsaget af nikkel viser sig typisk ved små blærer i håndflader og på siden af fingrene.

Klik på billederne for at se dem i et større format.

Nikkel er en af de hyppigste årsager til kontaktallergi i Danmark.

En befolkningsundersøgelse i perioden 2006-08 blandt voksne fra Glostrup viste, at ca. 10 pct. af kvinderne og 1 pct. af mændene var allergiske over for nikkel.

I en skolebørnsundersøgelse fra Odense 1995-1996 påviste forskere nikkelallergi hos 13,7 pct. af piger og 2,5 pct. af drenge.

Nikkelallergi især hyppig blandt kvinder, fordi kvinder traditionelt har haft en mere kontakt til uægte smykker end mænd. Allergien opstår oftest i ungdommen og hænger typisk sammen med ørepiercing og brug af uægte smykker.

Lov har givet færre nikkelallergikere

Undersøgelser viser, at der er langt højere forekomst af nikkelallergi blandt kvinder, som fik huller i ørerne, inden nikkelreguleringen end efter. Nikkelallergi ses heller ikke hos de yngste piger, der ikke er ørepiercede.

En undersøgelse fra 2009 viser, at lovene har medført et betydeligt fald i nikkeallergi blandt yngre kvinder: Fra 20 pct. i 1990 til 10 pct. i 2006. Se grafen herunder.

Dog viser undersøgelser også, at det fortsat er nødvendigt at være opmærksom på uægte smykker, briller, ure og hårspænder. Især hvis de er købt uden for EU eller hos småhandlende på markeder og gader. Man skal også være opmærksom på, at loven ikke altid overholdes.

Forekomst af nikkelallergi fordelt på aldersgruppe før og efter nikkelreguleringen

- klik på grafen for at se den i et større format.

Thyssen et al, 2009

Smykker stadig årsag til allergi

På trods af loven viser en undersøgelse fra 2009, at det fortsat er nikkeludsættelse, som giver eksem. i næsten en fjerdedel af tilfældene i 2009 fandt man, at smykker og spænder var den hyppigst registerede årsag til aktuelt nikkeleksem og udgjorde 41 pct. af de årsagerne.

Mobiltelefoner var registeret som årsag i to tilfælde og redskaber i 9 pct. af tilfældene med nuværende nikkeleksem.

Diagnosen stilles af en hudlæge ved hjælpe af en lappeprøve.

Behandlingen indebærer, at man skal undgå kontakt med genstande, der frigiver nikkel. En nikkeltest kan hjælpe med at finde ud af, om man har kontakt med nikkel i dagligdagen.

Det kan også være nødvendigt at behandle med hormonholdige  cremer. Hormonholdige cremer kræver en recept, som enten den praktiserende læge eller hudlægen kan udskrive.

Se film om, hvordan man finder ud af, om man har nikkelallergi, og om hvad man gør ved det:


Arbejsbetinget nikkelallergi

Hvis du mistænker, at nikkeleksemet kan være arbejdsbetinget, skal det anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. Læs mere om arbejdsbetinget eksem.

Arbejdsbetinget nikkelallergi og -eksem ses typisk inden for forniklingsindustrien og i industrier, hvor man bearbejder metal, monterer forniklede elementer eller har langvarig/hyppig hudkontakt med værktøj, der frigiver nikkel.

I sjældne tilfælde kan meget hyppig kontakt med mønter, f.eks. hvis man er kassemedarbejder, også være årsag til arbejdsbetinget eksem pga. nikkelallergi.

Den gældende lovgivning beskytter ikke helt mod nikkelallergi, men begrænser problemet.

Sker det, at du får udslæt fra kontakt med blanke metalgenstande, er det vigtigt, at du ophører med at bruge produktet.

Selv hvis du kun bliver udsat for nikkel på små områder af kroppen, så kan du risikere kroniske og svære eksemproblemer, hvis du bliver ved med at bruge produkter, der frigiver for meget nikkel.

Test dine genstande for nikkel

Du kan ikke se på et stykke blankt metal, om det frigiver for meget nikkel, men du kan selv undersøge det.

På apoteket kan du købe en test, dimethylglyoxime eller DMG-testen, der kan undersøge for nikkelfrigivelse:

  • Testen består typisk af to flasker (visse typer har kun en flaske).
  • To dråber af hver opløsning dryppes på en bomuldsvatpind.
  • Vatpinden gnides mod den genstand, du ønsker undersøge, i ca. 30 sekunder.
  • Hvis vatpinden bliver lyserød - alt fra svag rosa til stærk kirsebærrød - betyder det, at genstanden frigiver nikkel i et omfang, der kan give allergiske reaktioner. Dvs. mere end 0,5 µg nikkel/cm²/uge.

En undersøgelse af testen viser, at den er meget pålidelig, når den er positiv, men at der kan forekomme falsk negative resultater. Det betyder, at selvom testen ikke bliver lyserød, så kan der alligevel nogle gange godt være nikkel i genstanden.

Du kan få erstatning

Smykker, knapper og ure, der giver udslæt hos nikkelallergikere, overholder sandsynligvis ikke lovens krav, og du bør kontakte den forretning, hvor varen er købt med henblik på at få den erstattet.

Læs mere

Nikkelallergi har traditionelt været forårsaget af nikkelfrigivelse fra smykker, bukseknapper, lynlåse, ure, brillestel, spænder, mobiltelefoner og meget andet.

Frigivelse af nikkel i visse forbrugerprodukter har været lovreguleret i Danmark siden 1990. En tilsvarende EU-lovgivning (EU's nikkeldirektiv), som blev vedtaget i 1994 og trådte i kraft i 2001, har også bidraget til den generelle forebyggelse af nikkelallergi. Det betyder, at der er grænser for, hvor meget nikkel, genstande må frigive.

Grænser

  • Piercingsmykker, ørestikkere m.m., som indsættes i huller i ører eller resten af kroppen, må ikke frigive mere end 0,2 µg/cm²/uge.
  • Andre nikkelholdige produkter, der er beregnet til at komme i direkte og langvarig berøring med huden f.eks. smykker,og mobiltelefoner må ikke frigive mere end 0,5 µg/cm²/uge.

EU-Kommissionens definition af "længerevarig" er kontinuerlig kontakt med huden i minimum en halv time eller sammenlagt en time eller derover dagligt.

EU's nikkeldirektivet blev udfærdiget på grundlag af den danske nikkellovgivning.

Erhvervsmæssig nikkelkontakt og kontakt med emner, der ikke er beregnet til direkte og langvarig hudkontakt, er ikke omfattet af loven.

Producenter har ansvaret

Enhver, der producerer, importerer eller sælger produkter, som der kan være nikkel i, har ansvaret for at overholde reglerne.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion fører tilsyn med, at reglerne overholdes. Overtrædelser af loven, kan meldes til dem.

Her finder du henvisninger til et udvalg af relevant forskning i nikkelallergi:

Videncentrets forskning

Anden forskning

  • Biesterbos J et al. Nickel on the Swedish market: follow-up 10 years after entry into force of the EU Nickel Directive. Contact Dermatitis. 2010 Dec;63(6):333-9.
  • Lidén C, Rondell E, Skare L, Nalbanti A. Nickel release from tools on the Swedish market, Contact Dermatitis 1998, 39, 127-131.
  • Lidén C, Skare L, Nise G, Vather M. Deposition of nickel, chromium and cobalt on the skin in some occupations – assessment by acid wipe sampling, Contact Dermatitis, 2008, 58, 347-354.
  • Schmidt M et al. Crucial role for human Toll-like receptor 4 in the development of contact allergy to nickel. Nat Immunol. 2010 Sep;11(9):814-9.