Kosmetik

De fleste kosmetiske produkter indeholder et eller flere konserveringsmidler.

Konservering af kosmetik er nødvendig, da der ellers vil vokse bakterier og svampe i produkterne, hvilket vil udgøre en sundhedsrisiko for brugeren.

Konserveringsmidler findes f.eks. i:

  • Kosmetik som cremer, lotioner, solcremer og makeup.
  • Produkter til personlig hygiejne som shampooer, balsam, flydende sæbe og skumbad.
  • Hårstyling.

Mange konserveringsmidler kan imidlertid give allergi. Eksempler på konserveringsmidler i kosmetik, som kan give allergi:

  • Formaldehyde
  • Formaldehyde-frigørere
  • Iodopropynylbutylcarbamat (IPBC)
  • Methyldibromo glutaronitrile
  • En kombination af methylchloroisothiazolinone og methylisothiazolinone (MCI/MI), som også er kendt under navnet "Kathon".
  • Methylisothiazolinone
  • Parabener

Der kan være tilsat flere konserveringsmidler i ét produkt.

Konserveringsmidler findes også i mange produkter, som anvendes på arbejdspladser. Læs mere.

Allergi over for konserveringsmidler viser sig ved eksem, dvs. rødme, hævelse af huden evt. med blærer, der fører til småsår.

Typisk drejer det sig om eksem på hænderne eller i ansigtet, hvor der har været brugt produkter med konserveringsmidler i.

Der kan være store mængder konserveringsmiddel i produkter, der bliver brugt på arbejdspladser f.eks. maling.

Hvis man er blevet allergisk over for et konserveringsmiddel i et produkt, man bruger på sin arbejdsplads og  efterfølgende bruger eksempelvis en creme med det samme konserveringsmiddel, kan man også få eksem af cremen.

Allergi over for konserveringsmidler i kosmetik er en af de hyppigste årsager til kontaktallergi. Nogle er stærkt allergifremkaldende og hyppige årsager til allergi, mens andre relativt sjældent er årsag til allergi.

Samlet set kan omkring seks pct. af de, der allergitestes i Danmark, ikke tåle konserveringsmidler, men hyppigheden svinger fra stof til stof.

Allergihyppighed over for de enkelte stoffer

En undersøgelse (Thyssen et al, 2010) har undersøgt hyppigheden af allergi over for de mest brugte konserveringsmidler blandt personer, der blev allergitestet med en lappeprøve i perioden 1985-2008 (se figur).  Tallene er gennemsnit.

Undersøgelsen viste, at allergi fordeler sig således på de forskellige konserveringsmidler:

  • Parabener er de hyppigst anvendte konserveringsmidler, men forekomsten af allergi er relativ lav: 0,5 pct.
  • Methylchloroisothiazolinone/methylisothiazolinone (MCI/MI): 1,8 pct.
  • Formaldehyde: 3,1 pct.
  • Formaldehyde-frigørere:
    • Quaternium-15 (formaldehyde-releaser): 1 pct.
    • Diazolidinyl urea (formaldehyde-releaser): 1,6 pct.
    • Imidazolidinyl urea (formaldehyde-releaser): 0,8 pct.
    • 2-Bromo-2-nitropropane-1,3-diol: 0,6 pct.
    • DMDM hydantoin: 0,7 pct.
  • Iodopropynylbutylcarbamat (IPBC): 0,4 pct.
  • Methyldibromo glutaronitrile: 3,7 pct.

Dette tal er et gennemsnit fra årene 1985-2008. Siden stoffet blev forbudt i 2007 har forekomsten af denne allergi været faldende.

 

Klik på grafen, hvis du vil se den i større format.

Graf over hyppigheden af allergi over for konserveringsmidler udtrykt i % af testede eksempatienter   

Graf over hyppigheden af allergi over for konserveringsmidler udtrykt i % af testede eksempatienter

Herudover har methylisothiazolinone anvendt alene vist sig at være en hyppig årsag til allergi. Læs mere.

Det ses ofte, at allergier udvikler sig, et stykke tid efter et nyt stof er kommet på markedet.

De hyppigst anvendte stoffer

En svensk undersøgelse (Yazar et al, 2010) fra 2010 af ingredienslisterne på 204 kosmetiske produkter viste, at parabener blev brugt i 44 pct., formaldehyde-frigørere i 25 pct., og isothiazolinoner (MCI/MI) i 23 pct. af produkterne.

Diagnosen stilles ved en lappeprøve hos en hudlæge. Behandlingen er som for andre eksemer.

Herudover er det vigtigt at undgå det eller de konserveringsmidler, man ikke kan tåle.

Særligt for formaldehydeallergikere

Formaldehydeallergikere skal udover formaldehyde også undgå formaldehyde-frigørende stoffer, de såkaldte formaldehyde-releasere.

Disse fremgår ikke af indholdslisten som 'formaldehyde-frigørere' eller 'formaldehyde-releasere', men med hver deres kemiske navn, som i kosmetik kan være et af disse:

  • Benzylhemiformal
  • 2-bromo-2-nitropropane-1,3-diol (bronopol)
  • Diazolidinyl urea
  • DMDM hydantoin
  • 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxane
  • Imidazolidinyl urea
  • Methenamine
  • Paraformaldehyde
  • Quaternium-15
  • Sodium hydroxymethylglycinate

Formaldehydefrigivende stoffer kan også forekomme i andre produkter, der f.eks. bruges på arbejdspladsen. Her er det nødvendig at gennemgå produkterne sammen med en hudlæge for at være sikker på, at de ikke indeholder formaldehyde eller formaldehydefrigørere.

 
Konserveringsmidler skal deklareres.

Indholdstoffer i kosmetik, herunder konserveringsmidler, er reguleret ved et EU-direktiv, som er implementeret i Danmark gennem kosmetikbekendtgørelsen.

Alle kosmetiske produkter skal i følge loven være mærket med en indholdsdeklaration. Dvs. at konserveringsmidlerne skal stå på produktets indholdsfortegnelse, således at man som allergiker kan gå uden om produkter, der indeholder det stoffer, man ikke kan tåle.

Reglerne gælder for alle kosmetiske produkter købt inden for EU. Man skal være opmærksom på, at andre regler for deklaration kan gælde i lande uden for EU.

Ingredienserne i kosmetik har særlige navne, der skal bruges på deklarationerne. Disse navne kaldes INCI-navne. Stofferne må ikke angives med andre navne og skal altid staves på samme måde.

En undersøgelse fra Videncentret har dog vist, at det er svært for mange allergikere at læse indholddeklarationer på kosmetik pga. meget lille skrift og lange kemiske navne.

Methyldibromo glutaronitrile

Der blev i 2007 vedtaget et forbud mod methyldibromo glutaronitrile (MG), som var et af de mest allergifremkaldende konserveringsmidler, i kosmetik. Stoffet kan stadig forekomme i industrielle produkter, andre forbrugerprodukter samt i gamle kosmetiske produkter (fra før 2008) eler i produkter indkøbt uden for EU.

Læs mere

Her finder du henvisninger til et udvalg af relevant forskning i konserveringsmidler:

Videncentrets forskning Anden forskning
  • De Groot AC et al. Formaldehyde-releasers in cosmetics in the USA and in Europe. Contact Dermatitis. 2010 Apr;62(4):221-4. Epub 2010 Mar 3.
  • García-Gavín J et al. Methylisothiazolinone, an emerging allergen in cosmetics? Contact Dermatitis. 2010 Aug;63(2):96-101.
  • De Groot AC et al. Formaldehyde-releasers in cosmetics: relationship to formaldehyde contact allergy. Part 1. Characterization, frequency and relevance of sensitization, and frequency of use in cosmetics. Contact Dermatitis. 2010 Jan;62(1):2-17. Review.
  • Hauksson I et al. Clinically relevant contact allergy to formaldehyde may be missed by testing with formaldehyde 1.0%. Br J Dermatol. 2010 Nov 29.
  • Jong CT et al. Contact sensitivity to preservatives in the UK, 2004-2005: results of multicentre study. Contact Dermatitis. 2007 Sep;57(3):165-8
  • Kireche M et al. Preservatives in cosmetics: reactivity of allergenic formaldehyde-releasers towards amino acids through breakdown products other than formaldehyde.Contact Dermatitis. 2010 Oct;63(4):192-202.
  • Menné T et al. Risk assessment failures of chemicals commonly used in consumer products. Editorial. Contact Dermatitis 2002:46:189-190
  • Yazar K et al. Preservatives and fragrances in selected consumer-available cosmetics and detergents. Contact Dermatitis. 2010 Dec 7.

  • Wilkinson JD et al. Monitoring levels of preservative sensitivity in Europe. A 10-year overview (1991-2000). Contact Dermatitis 2002:46:207-210.
  • Undgå produkter, der er konserveret med det stof, du ikke kan tåle.
  • Lær at læse varedeklarationer.
  • Spørg ved tvivlstilfælde forhandleren, om produktet indeholder det stof, du ikke tåler.
  • Hvis du er allergisk over for formaldehyde, så husk også at undgå formaldehyde-frigørere.

Konserveringsmidlet methylisothiazolinone (MI) har været tilladt i kosmetik siden 2005. Siden da er MI allergi steget i Danmark med en 3 dobling af forekomsten til over 5 % af eksempatienter. Dette svarer til mindst 1000 nye tilfælde årligt, hvor diagnosen er stillet hos en hudlæge. Lignende stigninger er set i andre lande i Europa.

Kosmetiske produkter været årsag til 6 ud af 10 tilfælde af allergi over for MI hos patienter hvor der kan findes en reel udsættelse. Produkter som cremer, vådservietter, flydende sæber og shampooer, har alle været hyppige årsager til allergien opstod. I de resterende tilfælde (4 ud af 10) skyldes MI-allergien udsættelse for maling privat/erhvervsmæssigt eller andre udsættelser på arbejdspladsen.

Allergi over for MI viser sig ved eksem, dvs. rødme og hævelse af huden evt. med små blærer. Eksemet kommer der på huden, hvor man har brugt et produkt fx creme eller shampoo. Eksem i ansigtet er derfor ofte det første tegn på MI allergi.

MI og MI lignende stoffer findes i de fleste vandbaserede malinger. Forsøg som Videncenter for Allergi har gennemført viser at MI kan frigives fra malingen til luften i mindst 42 dage efter påføring af maling. Det betyder at særligt følsomme personer kan få allergiske udslæt ved at opholde sig i nymalede rum. Udslættet sidder på luftudsatte steder som ansigt og ofte også i albuebøjninger og knæhaser. Mange må flytte ud af deres hjem i 3-5 uger.

Se mere om maling

Børn

Vådservietter er vist i mange undersøgelser at udgøre en speciel risiko for udvikling af MI allergi. MI allergi ses således også hos mindre børn og viser sig ved eksem i bleområdet, hvor der har været brugt vådservietter. Hvis barnet senere opholder sig i nymalede rum, kan der komme mere udbredte udslæt i ansigt og på arme og ben. Dette kan ligne almindeligt børneeksem også kaldet atopisk eksem og det kan vare lang tid før den korrekte diagnose stilles.

læs hvordan diagnosen stilles

Gode råd

Læs deklarationen og undgå at bruge produkter med MI i. Har du fået eksem, så gå til din læge.

Information til patienter, der har fået konstateret MI allergi.

Lovgivning

EU har forbudt brugen af MI i leave-on kosmetiske produkter, dvs. produkter, der bliver på huden, såsom fugtigheds- og solcremer, vådservietter og deodoranter. Forbuddet trådt i kraft i februar 2017 og de tilladte mængder i wash-off produkter, såsom sæber, shampoo mm. blev stærkt reduceret. Personer med MI allergi vil forsat ikke kunne bruge disse produkttyper. 

Efter den 24. november 2017 er MI forbudt i legetøj til børn under tre år og legetøj, der er beregnet til at komme i munden.

Se mere om maling

 

Sulfitter anvendes som konserveringsmidler og antioxidanter. Konserveringsmidler tilsættes produkter for at hæmme vækst af bakterier og svampe. De kan tilsættes fødevarer, vin, øl, juicer, kosmetiske produkter, medicinske præparater og være i produkter på arbejdspladsen.

Den sulfit, som er mest kendt for at give kontaktallergi, er sodium metabisulfit (natrium metatbisulfit). Denne sulfit anvendes også af hudlæger til at påvise kontaktallergi ved lappetest.

Kontaktallergi

Kontaktallergi viser sig ved eksem, der hvor stoffet er i kontakt med huden. Det betyder at man vil få eksem på hænderne hvis der er noget man er i berøring med fx på arbejdspladsen. Såfremt stoffet man er allergiske overfor er i en ansigtscreme, så vil man ved brug få eksem i ansigtet. Sulfitter findes også i fødevarer og man kan få eksem om munden, hvis man spiser det i en tilstrækkelig stor mængde evt.  hævede læber, i sjældne tilfælde mere udbredte udslæt og/eller mavesmerter.

Hvis man er allergisk over for én sulfit er det muligt at man heller ikke tåler andre sulfitter. Der er ikke meget videnskabeligt baseret viden på området, så egen erfaring er afgørende for om man skal undgå alle sulfitter eller bare den man er allergisk over for som fx sodium metabisulfit (E223).

Identificering

Nedenstående tabel giver en oversigt over de hyppigst forekommende sulfitter og hvad de kan hedde.

Alle kosmetiske produkter har en ingrediensliste. Her skal ingredienserne være opført med et INCI navn og det må ikke kaldes andet.

Den sikreste måde at identificere kemiske stoffer på er ved CAS nummer. CAS nummeret er et unikt nummer, som kemikalier får tildelt, og som det derfor er en hjælp at kende især når det drejer sig om produkter på arbejdspladsen, hvor CAS numre findes i sikkerhedsdatabladene.

Synonymerne i tabellen omfatter kemiske navne, såvel som handelsnavne. Det er ikke muligt at lave en udtømmende oversigt, så oplysningerne i tabellen vedrørende synonymer er eksempler.

E-nr Navn INCI CAS-nr Synonymer Andre CAS-nr
E220 Svovldioxid - 7446-09-5 Oxosulfane oxide; Schwefeldioxyd; Siarki dwutlenek; sulfane, oxo-, oxide; Sulfur dioxide (SO2); Sulfur dioxide [UN1079] [Poison gas]; Sulfur oxide; Sulfur oxideE221
E221 Natriumsulfit Sodium Sulfite 7757-83-7 Sodium sulfite anhydrous; Sodium sulphite; anhydrous sodium sulfite; Sodium sulfite, anhydrousE222
E222 Natriumhydrogensulfit Sodium Bisulfite 7631-90-5 Sodium hydrogen sulfite; Sodium Bisulphite; sodium hydrogen sulfateE223
E223 Natriummetabisulfit Sodium Metabisulfite 7681-57-4 Sodium pyrosulfite; disodium disulphite; Sodium metabisulphite; Sodium disulphite; Sodium pyrosulphite; SODIUM DISULFITE; disodium oxidosulfanesulfonate oxide; Sodium Metabi; Metabisulfite SodiumE224
E224 Kaliumdisulfit Potassium metabisulfite 16731-55-8 Disulfurous acid,potassium salt (1:2); dipotassium oxidosulfanesulfonate oxide; sulfanesulfonic acid, hydroxy-, oxide, monopotassium saltE226
E226 Calciumsulfit - 72878-03-6 (anhydrid) Sulfurous acid, calcium salt (1:1), tetrahydrate Hemihydrat - 10034-76-1; Dihydrat - 10101-41-4 og Hydrat - 13397-24-5E227
E227 Calciumhydrogensulfit - 13780-03-5 Calcium bisulfite, solution; Calcium hydrogen sulfite; Calcium bisulfite; Calcium hydrogensulphite; Calcium sulfite (Ca(HSO3)2) (7CI); Sulfurous acid, calcium salt (2:1); Calcium dithionite or calcium hydrosulfite; Calcium dithionite or calcium hydrosulfite [UN1923] [Spontaneously combustible]; UN1923; calcium bis(hydrogen sulfite)
E228 Kaliumhydrogensulfit Sodium Bisulfite 7646-93-7 Monopotassium sulfate; Potassium acid sulfate; Potassium hydrogen sulfate; Sulfuric acid, monopotassium salt; potassium hydrogensulphate

Hvis du har fået konstateret allergi over for sodium metabisulfit (natrium metabisulfit), kan du finde patientinformationen her.