Aktuel forskning

Videncentret har til formål at forebygge allergi over for kemiske stoffer bl.a. gennem forskning.

Videncentrets forskning er baseret på et nært samarbejde med hudafdelingerne på Gentofte og Odense Universitetshospitaler, der behandler mennesker med allergisk sygdom.

Den korte vej fra ny viden til klinik – og omvendt – giver en virkelighedsnær forskning og sikrer en hurtig formidling af nye resultater til dem, der har brug for den, herunder lægerne i klinikken, myndigheder og arbejdspladser.

Herunder kan du læse mere om de enkelte aktuelle forskningsområder:

Forbedret udredning af arbejdsbetinget eksem

Der anmeldes årligt ca. 2000 nye tilfælde af arbejdsbetingede hudsygdomme til Arbejdsskadestyrelsen.

Hovedparten skyldes eksem på hænderne forårsaget af allergifremkaldende eller hudirriterende kemiske stoffer i arbejdsmiljøet. Arbejdsbetinget eksem på hænderne rammer ofte yngre mennesker under 35 år og kvinder dobbelt så hyppigt som mænd.

Arbejdsbetinget håndeksem bliver ofte kronisk og har gennemsnitligt varet 4,4 år ved anerkendelse.

Udgiften forbundet hermed er skønnet til ca. 1 mia. årligt, og lidelsen kan føre til erhvervsskift, udstødelse og pension.

En kortlægning af arbejdspladseksponeringen er en forudsætning for at afgøre, om sygdommen er arbejdsbetinget, for korrekt information til patient og arbejdsgiver samt for forebyggelse.

Projektet består af tre dele:
Del 1: Kortlægning af muligheder og barrierer for optimal information om eksponering

  • At udvikle og validere et redskab til standardiseret arbejdspladskortlægning af eksponering for allergifremkaldende og hudirriterende stoffer baseret på alle tilgængelige informationskilder.
  • At give en samlet beskrivelse af de barrierer, der på denne baggrund er identificeret i eksponeringskortlægningen.

Del 2: Individualiseret information til patienter med arbejdsbetinget hudsygdom

  • At give målrettet information til den enkelte patient på baggrund af eksponeringskortlægningen.
  • At etablere en hotline, hvor patienter, arbejdsgivere og fagforeninger kan henvende sig mhp. yderligere information og vejledning.

Del 3: Standardredskaber for eksponeringskortlægning og information på baggrund af resultaterne i del 1 og 2

  • At udarbejde en standard for beskrivelse af arbejdspladseksponering for kemiske stoffer, der kan give anledning til arbejdsbetinget eksem, og som kan bruges som redskab ved patientudredning og information.

  • At identificere overordnede mangler og give forslag til forbedringer, hvis relevant.
  • At give anbefalinger til informationsforløb tilpasset den enkelte patient.

Projektet blev udført af professor Torkil Menné fra Dermato-allergologisk afdeling, Gentofte Hospital, og cand. polyt. Ph.d Ulrik Fischer Friis fra Videncenter for Allergi.

Mikrobiomet
Gennem tiderne har forskellige infektiøse og kroniske sygdomme plaget mennesket. I disse år forskes der aktivt i om de mikroorganismer, der lever på og i vores kroppe, har betydning for vores disposition for sygdomme. Vi har bakterier overalt. De koloniserer overfladerne på vores kroppe straks efter fødsel og er en naturlig del af vores liv – de regulerer bl.a. vores immunforsvar og kan holde sygdomsfremkaldende bakterier væk. Bakterierne i tarmen, tarmmikrobiomet, er særligt blevet undersøgt. Der er fundet sammenhænge mellem forekomst af, og mangel på, visse tarmmikroorganismer og sygdomme som diabetes og astma. Den overordnede hypotese i forskningsområdet er, at ændringer i hvad vi eksponeres for ændrer hvilke mikroorganismer, der lever på og i vores kroppe – hvilket påvirker vores fysiologi og ultimativt vores sundhed.
Hudmikrobiomet & eksem
På 1 cm2 hud er der ca. 10 millioner bakterier. Det har dog længe kun været muligt at undersøge under 10% af disse med traditionelle dyrkningsteknikker. I samarbejde med en forskningsgruppe på Karolinska Instituttet i Stockholm, vil vi på Videncenter for Allergi etablere en molekylærbiologisk teknik (16S rRNA Next-Generation Sequencing), der igennem længere tid har været brugt i tarmmikrobiomforskning. Vi vil bruge denne metode til at undersøge mikrobiomet på rask og eksemramt hud samt undersøge hvordan genetiske og miljømæssige faktorer påvirker mikrobiomet. Herunder en mutation i hudproteinet filaggrin, som findes hos 8% af befolkningen og op til 50% af patienter med atopisk eksem. Da fugtighedscreme indgår i standardbehandling af eksem og bruges af mange raske, undersøges det hvordan øget hydrering af huden påvirker den bakterielle flora samt hvilken effekt det har at tilsætte et duftstof. Forskningen varetages af cand. scient., ph.d.-studerende Rie Dybboe fra Videncenter for Allergi.
Metalallergi, proteser & stents Allergifremkaldende metaller, så som nikkel, krom og kobolt anvendes i tandproteser, hofte og knæproteser samt til stents, dvs. små rør, der lægges ind i hjertekar, når disse er forsnævrede. Der kan være metalfrigivelse fra disse proteser i varierede grad. Såfremt man har en forudbestående metalallergi f.eks. via smykker, er der studier, der tyder på at der kan opstå komplikationer f.eks. i form af betændelse i mundhulen, løsning af knæ og hofteproteser eller aflukning af hjertekar (re-stenose). Betydningen af forudbestående metalallergi er imidlertid langt fra afklaret. Der er udarbejdet en redaktionel artikel/review om problemstillingen og de forskningsmæssige udfordringer. Der er etableret samarbejde med metalingeniører, ortopædkirurger og hjertelæger. Forskningen foregår i et samarbejde mellem læge, ph.d. Stig Jakobsen, prof. Kjeld Søballe, Hoftesektionen på Århus Universitetshospital og seniorforsker, ph.d. Jacob Thyssen og post.doc., ph.d. Kåre Engkilde og professor Jeanne Duus Johansen fra Videncenter for Allergi samt professor Torkil Menné fra Dermato-allergologisk afdeling på Gentofte Hospital.
Befolkningsundersøgelse af kontaktallergi (Glostrup) Der er i 1990 og igen i 1998 foretaget en undersøgelse af forekomsten af kontaktallergi i befolkningen via Region Københavns Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Herved er det dokumenteret at kontaktallergi er hyppigt forekommende. En ny undersøgelse af befolkningen i den vestlige del af Storkøbenhavn er gennemført med start i 2006. Undersøgelsen omfatter et repræsentativt sample på 3.600 borgere med bopæl i 11 kommuner i den vestlige del af Storkøbenhavns over 18 år. Alle er undersøgt med lappetest og har besvaret et spørgeskema med baggrundsvariable og specifikke spørgsmål rettet mod allergi og eksemsygdom. Endvidere er alle testet for gener, der disponerer for sart hud, ved at der opstår proteinmangel i huden, som gør at den fungerer som et dårligere værn mod omgivelserne. Denne sammenstilling af undersøgelser giver mulighed for at se på sammenhæng mellem individuel modtagelighed og miljøfaktorer. En del resultater er allerede afrapporteret bl.a. som en ph.d.-afhandling, men en lang række analyser er undervejs, således fokuseres der aktuelt på sammenhæng mellem nikkelallergi og individuel modtagelighed i form af defekte proteiner (filaggrin) i huden. Desuden vil der blive foretaget en analyse af sammenhæng mellem udsættelse for forskellige irritanter blandt andet i forbrugerprodukter og risiko for håndeksem. I 2011 starter en ny undersøgelse op, hvor der planlægges spørgsmål om permanente tatoveringer og bivirkninger i huden. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde mellem Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed.

Eksempatienter & parfumeallergi

Mere end hver 10. patient med eksem, der undersøges for allergi, får påvist en parfumeallergi. Tidligere har de hyppigste kilder til parfumeallergi været deodoranter og aftershaves hos mænd samt deodoranter og parfumer hos kvinder. Nyere studier har dog vist at såkaldte ”wash-off” produkter som shampoo og flydende sæbe også er hyppige årsager til allergi. I studiet undersøges udviklingen i hvilke parfumestoffer der oftest giver allergi. Desuden undersøges en metode til at diagnosticere parfumeallergi hos patienter hvor man mistænker flydende sæbe som det produkt der har forårsaget patientens eksem. Forskningen varetages af cand. med., ph.d.-studerende Niels Højsager Bennike fra Videncenter for Allergi.

Parfumestoffer & cocktaileffekter

Parfumer er en blanding af 10-300 forskellige duftstoffer, hvoraf mange kan være allergifremkaldende. Man ved ikke om de enkelte allergifremkaldende stoffer kan fremme hinandens effekt, således at man nemmere bliver allergisk, hvis man udsættes for flere kemisk ubeslægtede parfumestoffer ad gangen. Der vil blive gennemført forsøg på mus med enkelte duftstoffer samt naturlige og ’kunstige’ blandinger af duftstoffer med allergifremkaldende effekt. Forskningen varetages af cand. scient, ph.d. Charlotte Menné Bonefeld fra Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet i samarbejde med Videncenter for Allergi.
En nikkelregulering blev indført i Danmark i 1990 på grund af en høj forekomst af nikkelallergi, især blandt kvinder. I 1994 blev der indført en lignende nikkel regulering i alle EU-lande, som blev fuldt implementeret i 2001. Nikkelreguleringen er gradvist blevet forbedret og strammet op, sidst i 2013 med definitionen af en tidsparamenter for direkte hudkontakt. For at en genstand skal være omfattet af nikkelreguleringen skal den være beregnet til direkte kontakt med huden mindst 30 minutter én gang eller 10 minutter 3 gange indenfor en periode på 2 uger. Der bedrives forskning for at undersøge hvad kortvarig gentagen kontakt betyder for udvikling af nikkelallergi og eksem. I en spørgeskemaundersøgelse af 500 nikkelallergiske danskere rapporterede 26% at 30 minutters direkte kontakt med en metalgenstand der frigiver nikkel kan give eksem. Vi fandt endvidere at de hyppigste årsager for at udvikle nikkeleksem efter EU nikkelreguleringen trådte i kraft i Danmark er øreringe, andre smykker, knapper, bæltespænder og ure. Forskningen i nikkel og kontaktallergi varetages af cand. med., ph.d.-studerende Malin Glindvad Ahlström fra Videncenter for Allergi.
Vi udsættes i stigende grad for kemikalier i vores hverdag. Nogle af disse kemikalier er allergener(allergifremkaldende stof), der kan føre til enten allergi eller toleranceudvikling. Denne toleranceudvikling medfører ændringer i immunsystemet som kan tænkes have konsekvenser for individet i form af ændret sygdomsrisiko fx i forhold til autoimmune sygdomme såsom gigt og sukkersyge. Formålet med dette projekt er derfor, at undersøge stærke allergeners påvirkning af immunsystemet, herunder karakterisere de mekanismer, der regulerer hvorvidt allergeneksponering fører til inflammation eller tolerance, samt at undersøge den cellulære samt systemiske effekt af regelmæssig eksponering for potente allergener. Som model for et stærkt allergen vil vi bruge PPD(sort farvestof), der findes i de fleste permanente hårfarver, som mange mennesker anvender regelmæssigt. For at undersøge påvirkningen af det humane immunsystem ved regelmæssig brug af permanente hårfarve, vil vi udføre et klinisk eksponeringsstudie på individer med kendt PPD allergi, individer der regelmæssigt bruger hårfarve, men ikke har allergisk respons, samt individer der ikke bruger hårfarve som kontrol. Endvidere anvendes in vitro stimulering af hudceller (keratinocytter) samt en musemodel, der udsættes for regelmæssig eksponering af kemikalier. Denne viden vil føre til en bedre forståelse for mekanismerne bag toleranceudvikling og eventuelle konsekvenser ved regelmæssig udsættelse for stærkt allergifremkaldende stoffer. Forskningen varetages af Cand. scient Sanne Skovvang Steengaard fra Videncenter for allergi i samarbejde med forskere på Københavns universitet, afdelingen for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi.
Konserveringsmidler & mikrobiologi Kosmetiske produkter tilsættes ofte konserveringsmidler for at undgå vækst af mikroorganismer, som f.eks. svampe eller bakterier, der ødelægger produktet eller forårsager sygdom hos forbrugerne. Kontaktallergi overfor konserveringsmidler er velbeskrevet i litteraturen, og en af de hyppigste årsager til kontaktallergi overfor kosmetiske produkter. Brugen af konserveringsmidler i kosmetiske produkter er reguleret af EU gennem kosmetikdirektivet. Godkendelse af et konserveringsmiddel kræver blandt andet videnskabelig dokumentation for stoffets toksikologiske-, mutagenetiske- og sensibiliseringspotentiale. Ud fra disse data besluttes det, i hvilken koncentration konserveringsmidlerne må bruges i produkterne. I godkendelserne indgår konserveringsmidlets antimikrobielle effektivitet ikke. Dette betyder, at der er en reel mulighed for overkonservering af kosmetiske produkter. Da udvikling af kontaktallergi blandt andet er koncentrationsafhængigt vil overkonservering med stor sandsynlighed medføre flere tilfælde af kontaktallergi hos forbrugerne. Formålet med dette studie er at fastsætte en grænseværdi for udvalgte konserveringsmidlers effekt over for mikroorganismer i kosmetiske cremer. Baseret på de mikrobiologiske resultater udføres der et klinisk studie med henblik på at undersøge allergiske patienters reaktion over for forskellige koncentrationer af konserveringsmidler, henholdsvis sammen og hver for sig. Derudover vil resultaterne danne baggrund for udarbejdelse af en videnskabelig guideline for fastlæggelse af grænseværdier for allergifremkaldende konserveringsmidler, der inkorporerer både effekt og risiko for bivirkninger. Perspektivet er at hyppigheden af allergi overfor konserveringsmidler mindskes.

Filaggrin-genmutationers betydning for forekomsten af eksem samt socioøkonomiske konsekvenser

Nyere studier inden for hudsygdomme har sat fokus på et bestemt protein i huden kaldet filaggrin (filament-aggregating-protein). Filaggrin findes i de yderste hudlag, hvor det spiller en vigtig rolle for opbygningen af huden, hudens evne til at binde vand og hudens evne til at beskytte os mod påvirkninger udefra, som f.eks. vand, sæbe, allergifremkaldende stoffer og mikroorganismer. Omkring 8 % af den danske befolkning, har en mutation i det gen der koder for filaggrin proteinet. Alt efter hvilken type mutation man har, vil man have delvis eller fuldstændig mangel på proteinet i huden. Hvis man har en filaggrin-genmutation, medfører det en mindre effektiv hudbarriere, og man er derfor arveligt disponeret for sart hud, der ofte viser sig i form af tørhed, kløe eller rødme. Blandt personer med børneeksem (også kaldet atopisk eksem) er forekomsten af filaggrin-genmutationer helt op til 40 %. Filaggrin betragtes derfor som den mest betydende genetiske faktor der menes at disponere for eksem. Eftersom eksem er den mest almindelige hudsygdom er nye studier, der undersøger hvorvidt personer med filaggrin-genmutationer har et særligt eksemmønster, vigtige. Det hyppigste sted man får eksem er på hænderne, og hver 5. dansker har i løbet af deres liv oplevet at have håndeksem. Håndeksem, kan være forbigående eller kronisk, og forårsages ofte af gentagen kontakt med irritanter (f.eks. vand eller sæbe) eller allergifremkaldende stoffer (f.eks. fødevareproteiner eller allergifremkaldende kemiske stoffer) i miljøet. Nye studier skal undersøge sammenhængen mellem filaggrin-genmutationer og sværhedsgraden af håndeksem. Vi ved i dag, at eksem kan have personlige konsekvenser for personer der, i værste fald, er nødt til at skifte job eller tage en ny uddannelse på grund af deres eksem. For at kunne vurdere om der i fremtiden skal være et øget fokus på personer med arvelig disponering for eksem, er undersøgelser af socioøkonomiske konsekvenser blandt personer med filaggrin-genmutationer ligeledes vigtige. Disse spørgsmål vil blive undersøgt i et ph.d.-studie der benytter data fra store befolknings-undersøgelser, patientdata og registerdata fra Danmarks Statistik. Forskningen varetages af cand. scient., ph.d.-studerende Nina Glasser Heede fra Videncenter for Allergi. Projektet er et samarbejde med Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Rigshospitalet, Glostrup.

Håndeksem, allergi & hudbarriere

En normal hudbarriere er den vigtigste beskyttelse mod eksem. Nye genetiske analyser kan identificere personer, som har en medfødt hudbarriere-defekt, dvs. mutationer, der fører til at proteiner ikke dannes normalt i huden og hudbarrieren bliver defekt. Disse personer kan have en særligt dårlig prognose. De nye analyser har hidtil kun været udført i udlandet, men vil i projektet blive etableret i Danmark på Klinisk Biokemisk afd., Gentofte Hospital.

   Billede af person med mutation i filaggringenet.      

Betydningen af denne særlige, men hyppige defekt i huden for opståen af alle typer allergi, for sværhedsgrad af håndeksem og for prognosen kortlægges i unikke patient- og befolkningsstudier. Forskningen varetages af seniroforsker, ph.d. Jacob Thyssen, professor Jeanne Duus Johansen fra Videncenter for Allergi i samarbejde med professor Torkil Menné og læge, ph.d. Berit Carlsen fra Dermato-allergologisk afdeling på Gentofte Hospital, seniorforsker Michael Melgaard, overlæge Pal B. Szecsi, professor Steen Stender, Klinisk Biokemisk afdeling, Gentofte Hospital, samt overlæge Allan Linneberg, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed og speciallæge i dermatologi, professor Niels Veien. Læs også
Håndeksem er en almindelig sygdom, som viser sig med kløe, rødme, skæl, revner og små blærer i huden. Hver 10. dansker vil opleve at have håndeksem i løbet af et år. Håndeksem begynder ofte tidligt i livet og kan blive kronisk. Det kan betyde nedsat livskvalitet, langtidssygemeldinger, erhvervsskift eller førtidspension for den enkelte og store økonomiske udgifter for samfundet. Videncentret har en række forskningprojekter med fokus på håndeksem:
Immuneffekter af hårfarve I et samarbejde med forskere ved Københavns Universitet, afdelingen for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi, undersøges effekten på immunsystemet ved udsættelse for flere reaktive kemiske stoffer på én gang i forhold til udsættelse for de enkelte stoffer. Undersøgelsen foregår på mus og tager udgangspunkt i hårfarver, der er produkter, som består af mange reaktive stoffer. Forskningen varetages af Videncenter for Allergi i samarbejde med cand. scient, ph.d. Charlotte Menné Bonefeld fra Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.

Kræft & kontaktallergi

Et vigtigt aspekt i forebyggelse er viden om sygdomsmønstre, og hvordan forskellige immunrelaterede sygdomme hænger sammen. Med udgangspunkt i historiske data fra den kliniske database har Videncentret tidligere påvist, at personer med kontaktallergi og en derved underliggende ændring i immunsystemet har en ændret tilbøjelighed til gigt og diabetes type 1, som begge er immunrelaterede sygdomme. I et nyt studie (opstartet i 2010) undersøges om personer med kontaktallergi har en øget forekomst af cancer og om dødeligheden afhænger af forekomsten af allergi. Dette foregår ved at koble data fra den kliniske database for allergiforekomsten i Region Hovedstaden med andre sygdomsregistre (f.eks. landspatientregistret). Forskningen varetages af seniorforsker, cand. polyt. ph.d. Kåre Engkilde fra Videncenter for Allergi.

Psoriasis & kontaktallergi

Allergisk kontakteksem er en hyppig kronisk hudsygdom. Meget tyder på, at patienter med autoimmune sygdomme, såsom psoriasis, diabetes type 1 og leddegigt ikke udvikler kontaktallergi i samme grad som personer uden disse sygdomme. Baggrunden for dette er ukendt. Studiet undersøger sammenhængen mellem kontaktallergi og autoimmun sygdom med psoriasis som model.